Support

DEL2 får din WordPress-side tilbage i topform!

Har du brug for WordPress-hjælp?

Fordi DEL2s hjemmesider udvikles i WordPress, får du en hjemmeside, som du efterfølgende selv kan opdatere og vedligeholde. Du behøver ikke have forudgående kendskab til kompliceret programmering og kodning – en lille smule teknisk kunnen og interesse er dog en fordel.

Med i prisen på en hjemmeside fra DEL2 er en mini-manual til WordPress, der vil gøre dig i stand til selv at udskifte eller tilføje nyt indhold på din hjemmeside, ligesom du bliver sat ind i, hvad det vil sige at vedligeholde din hjemmeside. Vedligeholdelsen handler primært om, at du jævnligt skal logge ind i WordPress og holde øje med, om noget skal opdateres. Opdateringerne er vigtige, dels for at din side fungerer, og dels for at mindske risikoen for hackerangreb. Det er også en rigtig god idé at sørge for at tage jævnlig backup af siden, særligt inden du opdaterer. Du kan læse mere om opdateringer og backup på BLOG2.

Du kan naturligvis altid kontakte DEL2, hvis du får behov for hjælp. Jeg kan for eksempel opdatere WordPress eller plugins for dig, tage backup eller udskifte indhold. Eller du kan købe mig til at gennemgå din side fra ende til anden og sørge for at den kommer tilbage i topform. Se priserne for de enkelte opgaver herunder – kan du ikke finde det, du skal have hjælp til, ringer du bare, og så finder vi en løsning.

Vælger du selv at overtage driften af din hjemmeside, er vedligeholdelse af siden dit eget ansvar, og DEL2 kan ikke gøres ansvarlig, hvis der optræder fejl eller nedbrud på hjemmesiden, efter at du har fået den overdraget. DEL2 kan heller ikke gøres ansvarlig, hvis de temaer og plugins, som DEL2 har installeret og som på installationstidspunktet fungerer og vurderes sikre af DEL2, ikke længere opdateres af udvikleren og/eller forårsager fejl eller nedbrud på siden. Fordi der hele tiden kommer nye opdateringer til WordPress, temaer og plugins, kan DEL2 heller ikke gøres ansvarlig, hvis der på et senere tidspunkt skulle opstå fejl, nedbrud eller andre problemer ved eller efter brug af temaer eller plugins, som DEL2 har installeret på din side.

Få hjælp idag!

Ring 61 30 85 68

Er du ikke DEL2-kunde? Kontakt mig alligevel!

Er det ikke DEL2, der har lavet din WordPress-side, kan jeg som regel også hjælpe dig, hvis du har brug for hjælp til din WordPress-side. Siden skal dog være selfhosted (ikke WordPress.com). Hvis du ikke ved, hvilken WordPress-side du har, skal du blot kontakte mig, og så vil jeg – gratis og helt uforpligtende – kigge på din side for at se, om det er en side, DEL2 kan yde support til.

Alle priser er ex. moms