Persondatapolitik for DEL2

Ejerskab

DEL2 og DEL2.dk ejes af Marie Wandel Kampmann
Kenny Drews Vej 21, st. th
2450 København SV
Tlf. +45 26 17 68 18
E-mail: design@del2.dk
CVR: 39632020

Hvilke persondata indsamler DEL2?

DEL2 indsamler kun nødvendig persondata. Det kan for eksempel være den information – dit navn, evt. firmanavn, mailadresse og/eller telefonnummer – du selv videregiver via mail eller telefon, når du beder DEL2 om at kontakte dig vedrørende en opgave. 

Når du indgår en aftale med DEL2 om design af hjemmeside eller køber abonnement på support og webmasterfunktioner, vil der være yderligere informationer og data, det er nødvendigt for DEL2 at indsamle og opbevare. Det drejer sig f.eks. om tekst og billeder på din hjemmeside, brugernavne og passwords til forskellige onlinetjenester og abonnementer, samt backup-filer af din hjemmeside. Se mere om DEL2s samarbejde med tredjeparter længere nede på denne side. 

Med hensyn til billeder skal du være særligt opmærksom på, at billeder af andre mennesker er at betragte som persondata, så du skal altid sikre dig, at du har rettighederne til det pågældende billede og samtykke fra den person, der måtte være på billedet, inden du deler billedet med DEL2.

Hvordan opbevares persondata hos DEL2?

DEL2 opbevarer kun dine data, så længe det er nødvendigt. Data vedrørende regnskab og fakturering skal dog ifølge bogføringsloven altid opbevares min. fem år. 

I forhold til backup af din hjemmeside, skal du være opmærksom på, at jeg sletter dine backupfiler fra DEL2s servere umiddelbart efter samarbejdets ophør. Det er derfor vigtigt, at du selv tager backup af din hjemmeside og sørger for at opbevare dine backup-filer på forsvarlig vis, når DEL2 ikke længere er involveret i din hjemmeside. DEL2 kan ikke gøres ansvarlig, hvis der skulle ske noget med din hjemmeside efter endt samarbejde, eller for en eventuel genskabelse af din hjemmeside via backup. Vil du vide mere om backup, så læs DEL2s guide til backup her.

Dine rettigheder

Du kan til hver en tid spørge ind til, hvilke oplysninger DEL2 har liggende på dig, samt bede DEL2 om evt. at slette disse oplysninger. Du skal dog være opmærksom på, at det ifølge bogføringsloven ikke er muligt at få slettet oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med regnskab og fakturering, ligesom adgang til og opbevaring af din hjemmesides filer og databaser er nødvendig, hvis jeg skal udføre Support- eller Webmasterfunktioner for dig. Ønsker du indsigt i dine personlige data, kan du skrive til marie@del2.dk eller ringe på tlf. 26 27 68 18. 

Deling af persondata med tredjepart

DEL2 benytter sig af services fra tredjeparter i forbindelse med hosting, backup, CMS, cloudstorage, projektstyring, kontrakthåndtering, analyse og beskyttelse af brugernavne og passwords. Alle samarbejdspartnere er valgt ud fra om de forholder sig til GDPR på en seriøs og ordentlig måde.

Tredjeparter der benytter cookies

WordPress – CMS-system

DEL2s hjemmeside er skabt med WordPress, der bruger forskellige cookies for at hjemmesiden kan fungere. Se DEL2s cookiedeklaration her.

Google – analyse og statistik

På DEL2.dk bruges Google Analytics script til at føre statistik over brugen af hjemmesiden. For eksempel hvor lang tid brugerne er på siden, hvilke sider de klikker mest på samt hvilke browsere og operativsystemer der bruges. Disse oplysninger indsamles ved brug af cookies og deles med Google. Se DEL2s cookiedeklaration her.

Tredjeparter med adgang til persondata

Azehosting – hostingudbyder

Azehosting lægger serverplads til DEL2s hjemmeside og firmaets e-mail-konti. DEL2s konto hos Azehosting er beskyttet med password.

Dropbox – cloudstorage

DEL2 bruger Dropbox Professional til opbevaring af filer i skyen. DEL2s Dropbox-konto er krypteret med password og to-faktor godkendelse.

Google og Gmail – brugerkonti og mailudbyder

DEL2 bruger en særligt oprettet Google-konto til at håndtere mails og brugerkonti, der vedrører din hjemmeside. Det vil for eksempel sige konti hos Google Analytics, Google Search Console, Google Business samt hos hostingfirma og WordPress. Mailkontoen er beskyttet med password og overdrages til dig ved samarbejdets ophør. Efter overdragelsen slettes alle mails vedrørende denne Gmail-konto fra DEL2s mailklienter. 

Spark – e-mail-klient

DEL2 bruger Spark email klient til at håndtere mails. DEL2s Spark-konto er beskyttet med password.

Paymo – projektstyring

DEL2 bruger webplatformen Paymo til projektstyring, hvilket indebærer deling af kunders kontaktoplysninger.

Tredjepartsprogrammer uden adgang til persondata

1Password – password-manager

DEL2 bruger 1Password til at administrere og opbevare brugernavne og passwords. 1Password har ikke adgang til data i forbindelse med brug af deres software. Adgangen til 1Password er beskyttet med krypteret hovedadgangsnøgle og secret key, ligesom al netværkstrafik i forbindelse med brug af 1Password er krypteret.

Databehandleraftale med DEL2

Hvis du er kunde hos DEL2, giver du DEL2 adgang til din virksomheds fulde hjemmeside, samt behandling af data og eventuelle personoplysninger forbundet hermed. Derfor skal du muligvis give DEL2 lov til at optræde som databehandler på dine vegne i en såkaldt databehandleraftale. Læs mere om databehandleraftaler hos Persondatakonsulenterne.

Få en hurtig introduktion til GDPR

KLIK HER