DEL2 CV-service

Er du træt af at kæmpe med CV-skabeloner, og drømmer du om at kunne sende et ensartet og professionelt signal med din næste ansøgning? Så læs videre her...

Et professionelt udseende CV kan være afgørende for dine chancer for at lande et nyt job, men rigtig mange jobsøgende kæmper i timevis med CV-skabeloner, der driller og frustreres over tekst og billeder, der hopper rundt på siden. Og det er her, DEL2 CV-service kommer ind i billedet: Hvis du sender mig dit CV-indhold, sørger jeg for at det kommer til at se ligeså godt ud som på de CV’er, du kan se herunder. Og ja, så nemt er det faktisk. Send mig dit billede, din tekst og dine kontaktoplysninger uanset hvilket filformat du måtte have det i, og jeg vil gøre mit bedste for at præsentere dig professionelt for kommende arbejdsgivere og netværk.

Standard, Onepage eller begge dele?

Hos DEL2 kan du vælge mellem to slags CV’er. Et standard CV, som er det, de fleste sender med en ansøgning, samt det stadig mere populære onepage-format. Et onepage CV er perfekt til at have med i tasken som en slags udvidet visitkort, og flere og flere arbejdsgivere foretrækker faktisk denne type CV, da den giver et hurtigt overblik over dine kompetencer og erfaringer. 

Har du både et standard CV og et eller flere onepage CVer, som alle følger den samme designlinje, er du godt klædt på til jobsøgningen. Alle DEL2s CV’er fås i flere farver samt i en S/H-version – og fordi du modtager dit CV som en PDF, kan du altid printe nye, når du løber tør. 

Priser CV

Onepage CV

fra 300 kroner ex. moms
  • 1 X Onepage CV: 300 kr.
  • 2 X Onepage CV: 400 kr.*
  • 3 X Onepage CV: 500 kr.*
  • UK-version: + 200 kr.
  • Ekstra farve: + 50 kr.

Standard CV

fra 400 kroner ex. moms
  • 1 X Standard CV: 400 kr.
  • 2 X Standard CV: 600 kr.*
  • Ekstra farve: + 50 kr.
  • Korrekturlæsning
  • Op til 5 sider

CV pakker

fra 500 kroner ex. moms
  • 1 X Stand + 1 X One: 500 kr.
  • 1 X Stand + 2 X One: 600 kr.*
  • 1 X Stand + 3 X One: 650 kr.*
  • UK-versioner: + 200 kr.
  • Ekstra farve: + 50 kr.
Mest værdi

Hvad skal der stå i mit CV?

Indholdet i dit CV kan naturligvis variere, men du skal som minimum sende mig dette:

Et godt portrætfoto, uden for meget uro i baggrunden.

Opdaterede kontaktoplysninger og evt. links til sociale medier.

En kort profiltekst om dig selv, hvor du fremhæver dine bedste sider og understreger dine mest fremtrædende kompetencer. Når du skriver din profiltekst, så tænk over, hvilken type job du gerne vil have og hvilke af dine kompetencer, der understøtter netop den type stillinger. Har du kompetencer, som du ikke ønsker at få i spil i et nyt job, så lad være med at nævne dem.

Arbejdserfaring med info om årstal, virksomhed, titel og ansvarsområde/opgaver.

Uddannelse og kurser, du har deltaget i med info om årstal, udbyder samt studieretning/kursusnavn.

Samt i stikordsformat:

Dine faglige og personlige kompetencer.

Dine sprogkompetencer.

Dine IT-kompetencer.

Eventuelle projekter du har deltaget i.

Eventuelt frivilligt arbejde du har udført.

Eventuelle priser du har vundet.

Eventuel liste med højtprofilerede virksomheder du har været ansat i.

Et par linjer om dig selv – partner, børn, fritidsinteresser.

Tekst og billeder sendes til: design@del2.dk

Et professionelt portrætfoto er en investering

Hvid dit CV virkelig skal skille sig ud, anbefaler jeg altid, at du bruger et professionelt portrætfoto, frem for at vælge et fra kamerarullen. At bruge penge på at få taget et nyt portrætfoto, kan virke som en unødvendig udgift. Men tænk på det som en langtidsinvestering, som ikke begrænser sig til dit CV, men også kan bruges til at ensrette og opgradere alle dine sociale medie profiler. Mit eget portrætbillede er taget af den dygtige fotograf Trine Bukh, som jeg varmt kan anbefale! Trine Bukh har studie i Valby i København.

Gode råd til print

Når du skal printe dit CV anbefaler jeg, at du bruger f.eks. Vester Kopi, der har bedre printere og papir, end de fleste har derhjemme. Når du printer (eller CV’et printes af en, du har videresendt det til), vil der komme en hvid kant – dette har ingen betydning for, om man kan læse dit CV, da det naturligvis fungerer både med og uden den hvide kant. Kanten kan evt. skæres bort efterfølgende, hvis du f.eks. printer hos Vester Kopi. Bemærk, at minifolderen skal beskæres, da den printes med to stk. på hvert A4-ark. Minifolderen kræver desuden en printer, der kan printe på begge sider af papiret. Har du brug for hjælp til print, så sig endelig til, så finder vi en løsning!

Ja tak, send mig oplysninger om DEL2 CV-service!

Når du trykker SEND accepterer du samtidig, at DEL2 modtager og behandler dine personlige data. Læs DEL2s persondatapolitik.